Velkommen til Klub OnSide

Klub OnSide er et klubtilbud for Psykisk sårbare unge mellem 18 og 30 år, som ønsker at være en del af et spændende, hyggeligt og trygt mødested, hvor man bliver en del af et fællesskab gennem snakke og aktiviteter. Her er rig mulighed for at skabe nye kontakter og venskaber.

Klubben er et mødested, hvor du kan møde ligesindede unge; det kan være unge, der er udfordret af ensomhed, angst, depression, tristhed m.m. I kan mødes til en snak om det, der optager dig, deltage i forskellige aktiviteter i klubben som foreksempel spil, computer, krea, fællesspisning, kulturaktiviteter, fester og meget andet. Vi tager gerne imod forslag til nye aktiviteter.

Du er altid velkommen i Klub OnSide. Tag gerne en ven, familemedlem eller bostøtte med til de første besøg. Vi glæder os til at lære dig at kende.

Medarbejdere

Klub OnSide har 2 faste medarbejdere og med hjælp fra frivillige er målet at gøre Klub OnSide til et hyggeligt, spændende og trygt mødested. Socialpædagog Bettina Pedersen er gennemgående medarbejder og er her i klubbens åbningstid. Medarbejdere og frivillige har naturligvis tavshedspligt.

 

Doktorens Gyde 3, 2. sal
9000 Aalborg

Klubansvarlig OnSide

Bettina Pedersen
Telefon: 51418548
Mail: bettina@sindskole.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 15.00-20.00
Uden for åbningstid kontakt skolen på 98 13 80 66

 

Se folderen for Klub OnSide som PDF

Jeg startede i OnSide i November 22, og havde aldrig troet at det ville blive så stor en del af mit liv. De venner jeg har fået, er ubeskrivelige. Jeg føler mig ikke længere ensom og føler mig forstået på en måde, jeg ikke har oplevet andre steder. 

- Ung, 30 år.

Jeg har gennem mit liv døjet meget med at føle mig ensom og haft en grundlæggende følelse af ikke at høre til. Efter jeg er begyndt at komme i OnSide, er min ensomhed væk, og jeg føler mig endelig set og som en del af noget. De ansatte er søde og bidrager til en tryg og afslappet atmosfære. Fællesskabet og hyggen i OnSide betyder utrolig meget for mig, og jeg er evigt taknemmelig.

- Ung, 22 år.

Onside Hænder Lille M Tekst

Doktorens Gyde 3, 2 sal. - 9000 Aalborg